Kan en bankkonto være gratis?

"Gratis konto. Ingen gebyrer." Sætningen står i mange bankreklamer, og den er sjældent løgn. Men den er heller sjældent hele sandheden. Kontoen kan være uden kontogebyr, mens kortet, hævningerne eller udlandsbrugen koster. Eller den er kun gratis, hvis du har samlet dine lån og opsparing samme sted. Her ser vi på, hvad ordet gratis kan dække over i banken, hvad myndighederne har sagt om brugen af det, og hvordan du selv efterprøver et løfte, uanset om du er privat eller driver virksomhed.

Det korte svar: ja, nogle poster kan være gratis, men sjældent hele banken

Ja, en bankkonto kan være uden kontogebyr, og en basal betalingskonto kan tilbydes vederlagsfrit. Men “gratis konto” og “gratis bank” er ikke det samme. Banken lever af at levere en række ydelser, og de fleste af dem har en pris et sted: kort, betalinger, kontanter, valuta, rykkere og service. Spørgsmålet er derfor ikke, om ordet gratis findes i reklamen, men hvad det præcis dækker, for hvem og hvor længe.

Overblikket over, hvilke gebyrtyper der findes, og hvad du i alt kan komme til at betale, finder du i Hvad koster det at have bank?. Her fokuserer vi på selve ordet, og på spørgsmålet om en bank uden gebyrer overhovedet findes.

Gratis, inkluderet og betinget gratis

Der er tre forskellige situationer, som i reklamer ofte flyder sammen. Opdelingen er vores egen læsehjælp og ikke en officiel definition.

• Gratis: Ydelsen koster ikke noget, uden at du skal gøre noget bestemt for at få den. Kontrollér, hvad ydelsen faktisk omfatter, fx kun kontoen eller også kort og betalinger.
• Inkluderet i abonnement: Ydelsen er indeholdt i en fast pris for en kundeordning eller et abonnement. Den er ikke gratis i egentlig forstand, men du betaler for den via abonnementet. Det kan være en fordel, hvis du bruger de inkluderede ydelser, og en ulempe, hvis du ikke gør.
• Betinget gratis: Ydelsen er kun gratis, hvis du opfylder en betingelse, fx at have en bestemt kundeordning eller at bruge kortet på en bestemt måde. Opfylder du ikke betingelsen, kan der komme en pris.

Den vigtigste forskel er, hvem der bærer risikoen. Ved en rigtig gratis ydelse er der ingen betingelse at overse. Ved inkluderet i abonnement betaler du, uanset om du bruger ydelsen. Ved betinget gratis er det dig, der skal huske betingelsen, og hvis den ændrer sig, kan prisen ændre sig med den.

Hvad siger markedsføringsloven om ordet gratis?

Bankers markedsføring er omfattet af de almindelige regler om markedsføring og af særlige regler for finansielle virksomheder. Her er det, vi har kunnet bekræfte fra Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmandens udgangspunkt

Forbrugerombudsmandens side om brug af ordet gratis er en forhåndsbesked fra 2012, og den vurderer sagen efter nr. 20 i bilaget til bekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold. Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring (gældende fra 28. maj 2022) henviser til markedsføringslovens bilag 1, nr. 20. Bilagets ordlyd er, at det er en vildledende handelspraksis, hvis et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, “selv om forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet”. Siden giver som eksempler på uundgåelige udgifter en telefontakst for at ringe til selskabet om, hvilken betalingsform man vælger, og porto ved indsendelse af oplysninger herom. Den fastslår også, at det er muligt at bruge udtrykket gratis, hvis der ikke afkræves betaling for andet og mere end de uundgåelige udgifter.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring (punkt 17) siger: “Udtrykkene ”gratis”, ”vederlagsfrit”, ”uden betaling” eller lignende må ikke anvendes, hvis den erhvervsdrivende afkræver forbrugeren andre omkostninger end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet”. Punkt 17.2 tilføjer, at det er en væsentlig oplysning, hvis virksomheden indsamler personoplysninger, og at det kan være en vildledende udeladelse at kalde et produkt gratis uden at forklare, hvordan oplysningerne bruges.

Et eksempel fra praksis: abonnement og betalingsform

Sagen på Forbrugerombudsmandens side handler ikke om en bank, men er en nyttig illustration. Et teleselskab ville kalde en betalingsløsning til 0 kr. for gratis, mens faktura kostede 35 kr. og Betalingsservice 4,70 kr. Ombudsmanden fandt, at det var tilladt, fordi løsningen ikke krævede betaling, “ej heller indirekte, idet prisen på abonnementsydelsen var uafhængig af den valgte betalingsform”. Tænk den over: Spørgsmålet var ikke, om virksomheden tjente penge, men om forbrugeren blev afkrævet andet og mere for det, der blev kaldt gratis.

Retningslinjerne er skrevet til erhvervsdrivende i almindelighed, ikke specifikt til banker. Hvordan reglerne anvendes på en bankkonto eller et betalingskort i det enkelte tilfælde, er et juridisk spørgsmål, som vi ikke tager stilling til her.

Finanstilsynets sag: "gebyrfri" og et valutatillæg

Finanstilsynet påtalte i 2016 en bank, der på sin hjemmeside beskrev et kreditkort som “Gebyrfri brug på alle varekøb i både ind- og udland”, mens kortets prisliste indeholdt et valutatillæg på 1,75 pct. på transaktioner i fremmed valuta. Tillægget stod i prisbladet på hjemmesiden, men ikke i den øvrige markedsføring. Banken oplyste, at der ikke var gebyrer ved brug i udlandet, når der hæves eller betales i danske kroner, og at man ikke havde anset kurstillægget for et gebyr, men for et valutatillæg. Finanstilsynet fandt markedsføringen vildledende. Reglen er § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder, der ifølge afgørelsen forbyder vildledende eller urigtige angivelser og udeladelse af væsentlige informationer, når det kan forvride kundernes økonomiske adfærd. Efter Finanstilsynets henvendelse havde banken ændret hjemmesiden, så det ikke længere stod, at kortet var gebyrfrit i udlandet, og så tillægget blev oplyst. Finanstilsynet påtalte alligevel den tidligere markedsføring. Afgørelsen er dateret 8. december 2016 og nævner banken ved navn, men det gør vi ikke her, fordi pointen er blivende, uanset hvem afsenderen var.

Bemærk, at det er en afgørelse fra 2016, og at bekendtgørelsen siden kan være erstattet. Den viser alene, hvordan myndigheden vurderede et konkret tilfælde. Men pointen er blivende for dig som kunde: Forskellen mellem “gebyr” og “tillæg” er banken en sag, ikke din. Hvad et valutatillæg er, og hvordan det adskiller sig fra spread, kan du læse i Valutagebyr og valutaspread og i ordbogen om valutaspread.

Konti med lovregulerede priser

For nogle konti sætter loven rammer for prisen. Ifølge Finanstilsynets spørgsmål og svar gælder:

• En basal indlånskonto “må maks. koste 180 kr. årligt (lovbestemt)”.
• En basal betalingskonto “kan tilbydes enten vederlagsfrit, eller mod et rimeligt gebyr”.
• Når banken har en fuldstændig ansøgning om en basal betalingskonto, må der højst gå 10 arbejdsdage, før den opretter kontoen eller giver et begrundet afslag.

Det betyder, at banken kan vælge at tilbyde en basal betalingskonto gratis, men ikke er forpligtet til det, så længe gebyret er rimeligt. Hvem der har ret til kontoen, og hvornår banken kan sige nej, står i Hvad er en basal betalingskonto? og Kan banken nægte dig en konto?. Se også ordbogen om basal betalingskonto.

Bank uden gebyrer: findes den?

Det er det, mange egentlig søger efter. Vi kan ikke pege på en bank, og vi rangerer ikke. Men vi kan forklare, hvorfor spørgsmålet er svært at svare på.

For det første er der ingen offentlig definition af “bank uden gebyrer”. Det er et markedsføringsudtryk. For det andet kan en bank have ingen kontogebyr og alligevel tage penge for andre ydelser. Finanstilsynet viste i 2016-sagen, at “gebyrfri” ikke fritog et valutatillæg fra at være en pris. For det tredje afhænger det af dig: En konto med lav fast pris og høje hævegebyrer er billigere for den, der aldrig hæver, og dyrere for den, der gør det ofte.

Forbrug.dk skriver generelt, at det kan være forskel på bankers produkter, priser og gebyrer, og anbefaler at tjekke priser hos flere banker, også den man allerede er kunde hos. Tænk skriver, at kunder med kun en lønkonto i de fleste tilfælde betaler mere for bankens services, og at prisen afhænger af, hvor meget banken kan tjene på dig. Det peger på, at “gratis” ofte hænger sammen med, hvad du samler i banken.

Helkunde og abonnement som vej til gratis

Nogle banker knytter lavere eller gratis priser til en kundeordning. Hvad et helkundeforhold er, hvilke krav der kan følge med, og hvad der sker, hvis du ikke længere opfylder dem, gennemgår vi i Hvad betyder helkunde?. Pointen her er kort: En ydelse, der er gratis for helkunder, er betinget gratis, og en ydelse i et abonnement er ikke gratis, men betalt via abonnementet.

Gratis i en periode

En kampagne kan gøre en pris gratis i en periode, hvorefter der kommer en pris. Spørg, hvad prisen er bagefter, og hvordan du får besked. Det er prislisten og dine vilkår, der gælder, når kampagnen slutter.

Sådan afkoder du et gratis-løfte

Her er en håndfuld formuleringer, du kan møde, og hvad du bør spørge om. Venstre kolonne er vores egne eksempelformuleringer, skrevet for at illustrere typiske løfter. De er ikke citater fra nogen bank eller reklame.

Gå derefter systematisk til værks:

1. Læs prislisten, ikke kun forsiden. Find alle poster, der kan blive aktuelle for dig.
2. Find betingelserne. Er gratis betinget af en kundeordning, en minimumsindbetaling, brug af kortet eller en bestemt alder?
3. Se på tidsgrænser. Gælder gratis i en kampagneperiode?
4. Tjek de tilknyttede ydelser. Kort, kontanthævning, overførsler, papir og udlandsbrug kan have egne priser.
5. Sammenlign samlet pris. En konto uden kontogebyr kan være dyrere samlet set end en med et fast gebyr. Regn efter i bankomkostningsværktøjet og læs Sådan sammenligner du to banktilbud.
6. Gem dokumentationen. Tag et skærmbillede af tilbuddet og prislisten, den dag du indgår aftalen.

Hvordan en prisliste er bygget op, forklarer Sådan læser du bankens prisliste.

Hvad hvis prisen ændrer sig, eller du mener, du er blevet vildledt?

Forbrug.dk oplyser, at en virksomhed kun må opkræve et gebyr hos en forbruger, hvis det fremgår af lovgivningen, eller hvis det er aftalt. Samme side siger, at du ved nye eller væsentligt højere gebyrer i en løbende aftale skal have ret til at opsige, før de træder i kraft, og at større ændringer skal varsles tydeligt til den enkelte forbruger. Hvad dit varsel er, står i dine kundevilkår. Det, der var gratis, kan altså blive betalt, men du skal have besked.

Mener du, at et gratis-løfte var vildledende, så gem reklamen og prislisten og kontakt først banken. Finanstilsynet skriver, at du som det første bør forsøge at finde en løsning hos virksomheden, og at en konkret tvist med en bank skal indbringes for Det finansielle ankenævn. Er der tale om et ulovligt kortgebyr i en butik, kan du ifølge Forbrug.dk klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi kan ikke vurdere, om en konkret reklame er vildledende, og det her er ikke juridisk rådgivning.

Vil du vide, hvad det koster at skifte, hvis du finder en bedre pris, så læs Kan det betale sig at skifte bank? og se bankskifte-siden.

Privat og erhverv

Privat: Som privatkunde møder du gratis i forbindelse med lønkonti, opsparingskonti og kort. Reglerne ovenfor er skrevet med forbrugere for øje. Det er især her, kombinationen af en gratis konto og betalte ydelser omkring den skal kigges efter. Se hubben for gratis bankfunktioner for en samlet oversigt over, hvad der typisk er inkluderet.

Erhverv: Virksomheder kan også blive mødt med tilbud om gratis eller favorable erhvervskonti, ofte som del af en pakke. Her er det ekstra vigtigt at se på, hvilke transaktioner og ydelser der er inkluderet, fordi virksomheder typisk har flere betalinger og flere kort. Forbrugerombudsmandens eksempler og Forbrug.dk’s regler er skrevet til forbrugere, og vi har ikke kunnet bekræfte, i hvilket omfang de samme regler gælder, når kunden er en virksomhed. Spørg derfor banken, og få aftalen skriftligt. Se Hvad koster en erhvervskonto?, Sådan vælger du bank til din virksomhed og erhvervssiden.

Det skal du spørge banken om

• Hvad præcist er gratis: kontoen, kortet, betalinger, kontanthævninger eller det hele?
• Er det gratis for alle, eller kun hvis jeg opfylder en betingelse, og hvilken?
• Hvad bliver prisen, hvis betingelsen ikke længere er opfyldt, eller kampagnen slutter?
• Hvilke ydelser omkring kontoen koster ekstra, fx valuta, papir eller ekstra kort?
• Er valutatillæg og lignende omfattet af det, I kalder gebyrer?
• Hvor i vilkårene eller prislisten står det, så jeg kan se det skriftligt?
• Hvordan får jeg besked, hvis prisen eller betingelsen ændres?
• For virksomheder: Er gratis begrænset til et vist antal transaktioner eller bestemte kontotyper?

Ofte stillede spørgsmål

Er en konto uden kontogebyr det samme som en gratis bank?

Nej, ikke nødvendigvis. Kontoen kan være uden gebyr, mens kort, betalinger, kontanthævninger eller valuta har egne priser. Se prislisten for alle poster, du kan komme til at bruge.

Må en bank kalde noget gratis, hvis der er betingelser?

Det er et konkret juridisk spørgsmål. Forbrugerombudsmanden oplyser, at et produkt ikke må omtales som gratis, hvis forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter. Om en bestemt betingelse er i orden, afhænger af det konkrete tilfælde, og vi kan ikke vurdere det for dig.

Er en basal betalingskonto gratis?

Ifølge Finanstilsynet kan en basal betalingskonto tilbydes enten vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr, så det afhænger af banken. En basal indlånskonto må højst koste 180 kr. årligt.

Findes der en bank uden gebyrer?

Der er ingen officiel definition på en bank uden gebyrer, og vi anbefaler eller rangerer ikke banker. Tjek prisliste og vilkår for alle poster, du bruger, og se Hvilken bank er billigst? for en metode.

Er valutatillæg et gebyr?

Det er ikke en definitionsstrid, du behøver at afgøre. I Finanstilsynets sag fra 2016 var markedsføringen vildledende, selv om banken ikke anså tillægget for et gebyr. Regn med, at tillægget er en pris, og find det i prislisten.

Hvad gør jeg, hvis jeg mener, at et gratis-løfte var vildledende?

Gem reklamen og prislisten, og kontakt først banken. Finanstilsynet henviser konkrete tvister med en bank til Det finansielle ankenævn. Vi kan ikke give juridisk rådgivning.

Kan banken gøre noget gratis til betalt senere?

Ja, inden for vilkårene. Forbrug.dk oplyser, at du ved nye eller væsentligt højere gebyrer skal have ret til at opsige, før de træder i kraft.

Læs også: hvad koster det at have bank?, skjulte bankgebyrer, hvilken bank er billigst?, hvad betyder helkunde?, sammenlign banker, privat, sammenlign.