Hvad koster det at have bank?

Åbn dit kontoudtog fra sidste år og læg alle bankens træk sammen: kontogebyr, kortgebyr, hævninger, udlandstillæg, måske en rykker. Det beløb er svaret på, hvad det koster dig at have bank, og for de fleste er det højere eller lavere, end de troede. Der findes nemlig ikke ét gennemsnit, der passer til alle. Her får du overblikket over de gebyrtyper, en bank kan tage sig betalt på, hvilke af dem loven sætter grænser for, og hvordan du finder din egen pris. Artiklen indeholder bevidst ingen bankers konkrete priser, fordi de ændrer sig.

Det korte svar: det afhænger af, hvad du bruger banken til

Et fast kontogebyr på et par tiere om måneden lyder af lidt. Men det er sjældent hele regningen. En bankkunde, der aldrig forlader Danmark og kun betaler med kort i butikker, kan have en meget lav pris. En anden, der hæver kontanter i andre bankers automater, rejser meget og engang imellem overtrækker kontoen, kan ende et helt andet sted med præcis samme konto.

Derfor er “hvad koster det at have bank” i virkeligheden to spørgsmål. Det første er, hvad banken tager for at være kunde. Det andet er, hvad du selv udløser ved at bruge den. Denne artikel er oversigten over begge dele. Vil du i stedet finde den billigste bank ud fra din brug, så læs Hvilken bank er billigst?. Vil du forstå, hvad ordet gratis egentlig dækker, så læs Kan en bankkonto være gratis?.

Tre slags poster på regningen

Det hjælper at sortere bankens priser i tre grupper. Inddelingen er vores egen læsehjælp og ikke en officiel kategorisering, og bankerne bruger forskellige navne.

• Faste poster. Du betaler dem, uanset hvad du gør: gebyr for kontoen, for kortet og eventuelt for en kundeordning eller et abonnement. De opkræves typisk månedligt, kvartalsvist eller årligt.
• Brugsafhængige poster. De opstår, når du gør noget bestemt: hæver kontanter, sender en betaling, bruger kortet i udlandet eller får et ekstra kort.
• Hændelsesposter. De kommer, når noget afviger: en rykker, et overtræk, et erstatningskort eller en særlig ydelse som en attest.

Fordelen ved at sortere er, at du kan se, hvor du har indflydelse. De faste poster kan du kun påvirke ved at skifte kontotype eller bank. De brugsafhængige kan du ofte påvirke med vaner. Hændelsesposterne kan du i høj grad undgå.

De typiske gebyrtyper

Nedenfor er de poster, du oftest møder. Ikke alle findes i alle banker, og nogle er pakket sammen i en samlet pris. Om en post findes, og hvad den koster, står i din banks prisliste. Er du i tvivl om, hvordan prislisten er bygget op, så følg trinene i Sådan læser du bankens prisliste.

Konto og kort

Det mest synlige er gebyret for selve kontoen og for betalingskortet. Der kan være forskellige priser for lønkonto, opsparingskonto og børnekonto, og kortet kan have sin egen pris. Et ekstra kort til din partner eller et erstatningskort efter tab kan også koste. Hvad en lønkonto bør kunne, og hvilke vilkår du skal kigge efter, gennemgår vi i Lønkonto: hvad skal du kigge efter?.

Kontanter og betalinger

Gebyr for at hæve kontanter kan afhænge af, hvor du hæver, og hvor mange gange du gør det. Overførsler og visse betalingsformer kan også have en pris, og det samme kan indbetaling af kontanter eller betjening ved skranke i stedet for selvbetjening. Her ligger ofte de poster, man ikke tænker over, fordi de følger af vaner, ikke af kontoen. Det er derfor, skjulte bankgebyrer fylder så meget i debatten.

Valuta og udland

Forbrug.dk skriver, at prisen for at hæve kontanter i udlandet “vil afhænge af, hvilken bank du har, og hvilket kort du bruger til at hæve med”. Siden nævner også, at du ved betaling typisk kan vælge mellem at betale i dansk eller lokal valuta, og at kursen på den lokale valuta ofte er bedre, men at det afhænger af, hvor mange penge du hæver, og hvad din bank tager i valutatillæg. Forskellen på valutagebyr og valutaspread er forklaret i Valutagebyr og valutaspread og i ordbogen under valutaspread. Sender du penge til udlandet, er der en egen gebyrstruktur, som du kan læse om i International bankoverførsel.

Fejl, rykkere og overtræk

Gebyrer og renter kan opstå, hvis en betaling ikke kan gennemføres, hvis du overtrækker kontoen, eller hvis du betaler for sent. Det er også her, loven har sat en klar grænse for rykkergebyret, som vi kommer til nedenfor.

Papir og særlige ydelser

Papirbreve, kontoudskrifter på papir, attester, kopier af dokumenter og afslutning af en konto kan have egne priser. Det koster som udgangspunkt ikke noget at skifte bank, men Forbrug.dk oplyser, at du kan komme til at betale for at få en konto lukket, hvis du har haft den i mindre end 6 måneder. Samme side nævner, at du kan komme til at betale for at få lån og andre aftaler afviklet eller flyttet, og foreslår at høre, om banken kan gøre det gratis. Hvad et bankskifte i øvrigt indebærer, står i Skift bank i 6 trin og på bankskifte-siden.

Regler, der sætter grænser for gebyrerne

Det er kun få gebyrer, der har et lovbestemt loft. Til gengæld findes der nogle generelle regler, som er værd at kende.

Loft og forbud, vi har kunnet bekræfte:

• Ifølge Finanstilsynet må en basal indlånskonto højst koste 180 kr. årligt, og det er lovbestemt.
• En basal betalingskonto kan ifølge Finanstilsynet tilbydes “enten vederlagsfrit, eller mod et rimeligt gebyr”. Se Hvad er en basal betalingskonto?.
• På spørgsmålet om banken må tage mere end 100 kr. i rykkergebyr pr. rykker svarer Finanstilsynet: “Nej, det må banken ikke. Det følger af rentelovens § 9 b.”
• Forbrug.dk skriver, at virksomheder “som udgangspunkt ikke må opkræve et gebyr af dig, når du betaler med dit betalingskort”. Forbuddet gælder ifølge siden “kun, hvis både din bank og butikkens kortindløser ligger inden for EU”, og det omfatter mobilbetaling, hvis betalingen er “knyttet til et betalingskort”. Er den mobile betalingsløsning baseret på en konto-til-konto-overførsel, “må butikken godt opkræve et gebyr”. “Enkelte korttyper, som for eksempel firmakort, er undtaget forbuddet.”
• Forbrug.dk skriver på siden om betalingskort på rejsen, at EU-regler betyder, at det ikke må koste dig mere at hæve euro i et andet EU-land, end det koster at hæve euro i Danmark. Siden siger ikke, hvordan det gælder for andre valutaer.

Den generelle regel. Forbrug.dk oplyser, at en virksomhed kun må opkræve et gebyr hos en forbruger, “hvis det fremgår af lovgivningen, eller hvis det er aftalt parterne imellem”. Samme side skriver, at virksomheders gebyrer som udgangspunkt ikke er reguleret i lovgivningen, og at et aftalt gebyr under aktuelle omstændigheder stadig kan være urimeligt, så aftalen kan ændres. Om et konkret gebyr er urimeligt, kan vi ikke vurdere her.

Og et vigtigt forbehold: Vi har ikke fundet en offentlig regel om loft for de øvrige poster, fx kontogebyret på en almindelig konto eller hævegebyrer. Dem afgør bankens prisliste og dine vilkår.

Har du fået opkrævet et ulovligt kortgebyr i en butik, kan du ifølge Forbrug.dk klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gerne med dokumentation som en kvittering.

Hvorfor betaler to kunder ikke det samme?

Du har måske hørt, at naboen betaler mindre i samme bank. Det kan passe. Tænk skriver i en artikel fra 10. juni 2025, at “prisen hos bankerne er ikke den samme for alle kunder”, og at placeringen i prisspændet afhænger af, “hvor meget banken kan tjene på dig som kunde”. Tænk tilføjer, at hvis du kun har en lønkonto og ingen lån eller investeringer, så betaler du i de fleste tilfælde mere for bankens services.

Det peger på en vigtig pointe: Bankens listepris er ikke nødvendigvis din pris. Mange banker har kundeordninger, hvor priserne afhænger af, hvor meget du samler hos dem. Hvordan sådanne ordninger fungerer, og hvilke krav der kan følge med, forklarer vi i Hvad betyder helkunde? og i artiklen om, hvordan du sammenligner banker. Tænk påpeger også, at bankerne ofte kun sænker priserne for nye kunder og ikke for eksisterende. Det er en god grund til at kigge på sin pris, selv hvis man har været i banken i mange år.

Her ser du, hvad du faktisk har betalt

Du behøver ikke gætte. Der er tre steder at kigge.

1. Årsopgørelsen. Tænk skriver, at banken skal sende dig en årsopgørelse hvert år i januar, og at den viser, hvad du har betalt i renter og gebyrer i løbet af året. Det er det hurtigste samlede tal.
2. Kontoudtogene. Her kan du se de enkelte træk og finde gebyrer, du ikke har bemærket. Søg på bankens betegnelser for gebyrer, og læg dem sammen.
3. Prislisten. Forbrug.dk oplyser, at der skal skiltes med, hvilke gebyrer pengeinstituttet tager for sine ydelser, og at du kan tjekke priserne på bankernes hjemmesider. Prislisten viser, hvad en post koster, men ikke hvor ofte du udløser den.

Tænk gør desuden opmærksom på, at omkostninger fra fx realkreditinstitut, forsikringsselskab eller samarbejdspartnere ikke nødvendigvis står på samme dokument, så du kan være nødt til at bede banken om et samlet overblik. Vil du have hjælp til at lægge posterne sammen, kan du bruge vores bankomkostningsværktøj.

Når prisen ændrer sig

En pris er ikke nødvendigvis gældende for altid. Forbrug.dk skriver, at du ved nye eller væsentligt højere gebyrer i en løbende aftale skal have ret til at opsige aftalen, før de træder i kraft, og at større ændringer skal varsles tydeligt til den enkelte forbruger. Hvilket varsel din bank bruger, står i dine kundevilkår, og vi har ikke selv kunnet bekræfte en generel frist i loven. Tjek derfor vilkårene.

Gem den prisliste, der gjaldt, da du oprettede kontoen, og tag gerne et skærmbillede, hvis den står på nettet. Så har du noget at sammenligne med, hvis noget ændrer sig. Skal du overveje, om en prisforskel er værd at skifte for, så regn efter i Kan det betale sig at skifte bank?.

Privat og erhverv

Privat. Som privatkunde er de regler, der er nævnt ovenfor, skrevet med forbrugere for øje. Din pris afhænger især af kontotype, antal kort, hvor du bruger dem, og om du er omfattet af en kundeordning. Overblikket over privatøkonomien finder du på privat-siden.

Erhverv. Virksomheder har andre mønstre: betalinger til leverandører, lønudbetalinger, modtagelse af kortbetalinger og flere kort. Hvilke priser der gælder, står i bankens erhvervsprisliste eller i en individuel aftale, og nogle forbrugerregler gælder ikke automatisk. Forbrug.dk nævner fx firmakort som undtaget fra forbuddet mod kortgebyrer. Vi har ikke en offentlig kilde på, hvordan erhvervspriser typisk sammensættes, og derfor er der heller ingen tal her. Se i stedet Hvad koster en erhvervskonto? og Sådan vælger du bank til din virksomhed. På erhvervssiden samler vi øvrige emner.

Moms og bogføring af bankgebyrer er et spørgsmål til din revisor, og vi tager ikke stilling til det her.

Eksempel med opfundne tal: én persons årsregning

Tallene nedenfor er opfundne og er kun med for at vise, hvordan posterne lægges sammen. De er ikke en bank, og de er ikke typiske priser.

Pointen er ikke tallet, men hvad der kan flyttes. Hvis personen i stedet hævede kontanter to gange om året, falder hævningsposten fra 120 til 20 kr., og totalen bliver 425 kr. En vane har altså ændret regningen mere end noget tilbud ville. Omvendt kunne et fast gebyr, der er dobbelt så højt, give et lavere samlet resultat, hvis det til gengæld indeholdt gratis hævninger. Det er årsagen til, at man skal sammenligne totaler og ikke enkeltpriser.

Tjekliste og spørgsmål: sådan finder du din egen pris

1. Hent årsopgørelsen fra januar og notér det samlede beløb for gebyrer.
2. Gennemgå kontoudtog for de sidste tre måneder, og marker alle træk fra banken.
3. Sorter dem i faste, brugsafhængige og hændelsesposter.
4. Find prislisten for din kontotype, og tjek at den matcher dit kort.
5. Regn årsbeløbet ud, også for de poster, der kun opstår en gang imellem.
6. Find ud af, om en kundeordning eller et abonnement holder en pris nede, og hvad der sker, hvis du ikke opfylder kravene.
7. Sammenlign med et andet tilbud. Metoden er beskrevet i Sådan sammenligner du to banktilbud.

Opsparing og investering har deres egne omkostninger, som ikke er med her. Læs om opsparing på opsparingssiden, og se hvordan du regner på konto og renter i opsparingsberegneren. Ordbogen forklarer også indlånsrente.

Det skal du spørge banken om

• Hvad er den samlede faste pris pr. måned eller år for den konto og de kort, jeg får?
• Hvilke gebyrer kan komme oveni, ud fra hvordan jeg bruger banken?
• Hvad koster det at hæve kontanter og bruge kortet i udlandet, og hvad er valutatillægget?
• Er der betingelser for at få en bestemt pris, og hvad sker der, hvis jeg ikke opfylder dem?
• Hvordan og hvornår får jeg besked om prisændringer, og kan jeg opsige, før de træder i kraft?
• Kan jeg få et samlet overblik over alle omkostninger, også dem fra samarbejdspartnere?
• For virksomheder: Hvilke priser gælder pr. transaktion, og kan de forhandles?

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få en bank helt uden gebyrer?

Det afhænger af banken, kontotypen og dine betingelser. En konto uden kontogebyr er ikke nødvendigvis en bank uden udgifter. Se Kan en bankkonto være gratis?.

Hvad koster en basal konto?

Ifølge Finanstilsynet må en basal indlånskonto højst koste 180 kr. årligt, og en basal betalingskonto kan tilbydes vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr.

Kan banken ændre sine priser?

Ja, inden for rammerne af dine vilkår. Forbrug.dk oplyser, at du ved nye eller væsentligt højere gebyrer skal have ret til at opsige aftalen, før de træder i kraft. Fristen står i dine kundevilkår.

Må en butik tage gebyr for kortbetaling?

Som udgangspunkt ikke, hvis du betaler med betalingskort. Forbrug.dk oplyser, at forbuddet kun gælder, hvis både din bank og butikkens kortindløser ligger inden for EU. Firmakort er undtaget. Du kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Er det dyrere for en virksomhed at have bank?

Det kan vi ikke svare generelt på, for vi har ingen offentlig kilde til typiske erhvervspriser. Få en oversigt over, hvad din virksomheds forventede brug vil koste, og få den gerne skriftligt.

Hvor klager jeg over en bank?

Finanstilsynet skriver, at du som det første bør forsøge at finde en løsning hos virksomheden, og at en konkret tvist med en bank skal indbringes for Det finansielle ankenævn. Siden oplyser ikke, hvad en klage koster.

Hvad hvis jeg ikke kan få en konto?

Så kan retten til en basal konto være relevant. Se Kan banken nægte dig en konto?.

Læs også: skjulte bankgebyrer, hvilken bank er billigst?, hvad betyder helkunde?, sammenlign banker, gratis bankfunktioner, sammenlign.