Hvad er en basal betalingskonto?

Forbrugere med lovligt ophold i EU eller i et land, som EU har en finansiel aftale med, har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut, og det kræver hverken fast adresse, MitID eller et langt banklogin. Der gælder enkelte lovbestemte afslagsgrunde. Retten står i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti. Her gennemgår vi, hvad kontoen skal indeholde, hvem retten gælder for, og de få, konkrete grunde en bank lovligt kan bruge til at sige nej.

1. Hvad er en basal betalingskonto?

En basal betalingskonto er en almindelig betalingskonto med et lovbestemt minimumsindhold. Reglerne finder man i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, som gennemfører et EU-direktiv om sammenlignelighed af gebyrer og adgang til betalingskonti med basale funktioner. Formålet med loven er at sikre, at forbrugere med lovligt ophold i EU eller et land, som EU har en finansiel aftale med, som udgangspunkt kan få adgang til de mest grundlæggende banktjenester, uanset indkomst, opholdsstatus eller om man i øvrigt er en “besværlig” kunde at oprette i bankens systemer.

Kontoen er ikke en særlig produkttype med sit eget navn i banken. Det er snarere en juridisk betegnelse for et sæt minimumsrettigheder, som ethvert pengeinstitut, der tilbyder almindelige betalingskonti, skal kunne stille til rådighed, hvis en kunde beder om det og opfylder betingelserne.

Baggrunden for reglerne er, at en betalingskonto i praksis er blevet en forudsætning for at deltage i det danske samfund og økonomiske liv: Du skal bruge en konto for at modtage løn, offentlige ydelser eller SU, for at betale husleje og regninger, og for at have en Nem-konto, som det offentlige kan udbetale til. Uden adgang til en konto risikerer man reelt at blive stillet uden for det almindelige betalingssystem. Det er den situation, reglerne om basal betalingskonto skal forhindre.

2. Hvem har ret til en basal betalingskonto?

Ifølge loven skal pengeinstitutter tilbyde en basal betalingskonto i danske kroner til forbrugere med lovligt ophold i et land inden for EU eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, samt til forbrugere, som ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes af landet.

Det betyder blandt andet, at retten som udgangspunkt gælder for:

• Danske statsborgere og andre med lovligt ophold i EU eller et land, EU har en finansiel aftale med. Finanstilsynet skriver, at en EU-borger, der bor uden for disse lande, fx i Thailand, ikke har krav på en basal betalingskonto.
• Personer med lovligt ophold i Danmark uden dansk cpr-nummer eller fast bopæl, herunder personer uden fast adresse (hjemløse).
• Personer, der søger om asyl efter Genèvekonventionen, og andre med lignende international beskyttelsesstatus.
• Personer uden opholdstilladelse, som ikke kan udsendes af Danmark.

Finanstilsynet har flere gange præciseret over for bankerne, at manglende fast adresse, cpr-nummer eller MitID ikke i sig selv er en lovlig grund til at afvise en basal betalingskonto, og at hjemløse og andre udsatte borgere er omfattet af retten på samme vilkår som alle andre. Kravet er lovligt ophold, ikke en bestemt boligstatus eller et bestemt digitalt id.

Finanstilsynet har også slået fast, at en registrering i et register over dårlige betalere, som fx RKI, ikke i sig selv er en lovlig grund til at afvise en ansøgning om en basal betalingskonto. Det er en type afslagsgrund, Finanstilsynet i 2023 konstaterede, at flere banker fortsat brugte i strid med reglerne, og som førte til, at tilsynet både udsendte en skærpende orientering til bankerne og indledte en undersøgelse af udvalgte institutters praksis.

3. Hvad skal kontoen kunne?

Loven opstiller en liste over tjenesteydelser, som en basal betalingskonto skal indeholde, og som forbrugeren skal kunne bruge i ubegrænset omfang. Kontoen skal give mulighed for:

• At åbne, anvende og lukke kontoen.
• At indsætte midler på kontoen.
• At hæve kontanter fra kontoen i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, både i pengeinstituttets forretningslokale og i pengeautomater, også uden for bankens åbningstid.
• At foretage direkte debiteringer (fx Betalingsservice), betalingstransaktioner med betalingskort, herunder onlinebetalinger, og kredittransaktioner, herunder stående ordrer, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (§ 9, stk. 1, nr. 3 og 4).

Pengeinstituttet er dog kun forpligtet til at tilbyde de enkelte ydelser, i det omfang det i forvejen udbyder dem til kunder med almindelige betalingskonti. Kan man styre og igangsætte betalinger fra sin almindelige konto via netbank, skal det samme som udgangspunkt være muligt fra en basal betalingskonto, hvis banken i øvrigt tilbyder netbank til sine kunder.

4. Hvad må en basal betalingskonto koste?

Pengeinstituttet skal tilbyde tjenesteydelserne til den basale betalingskonto vederlagsfrit eller mod betaling af et rimeligt gebyr. Loven fastsætter ikke et konkret kronebeløb for, hvad der er “rimeligt”. I stedet skal pengeinstituttet ved fastsættelsen af gebyret tage hensyn til indkomstniveauet i Danmark, de gennemsnitlige gebyrer, som pengeinstitutter i Danmark opkræver for tilsvarende tjenesteydelser, samt instituttets egne omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at udbyde kontoen.

Banken må desuden ikke gøre det til en betingelse for at få en basal betalingskonto, at man samtidig køber andre tjenesteydelser, der ikke er knyttet til kontoen, eller køber aktier, andele eller garantbeviser i banken, medmindre det er en generel betingelse for overhovedet at være kunde i instituttet.

Hvis du ... så ...

5. Sådan søger du om en basal betalingskonto

Du henvender dig til det pengeinstitut, du ønsker som udbyder, og beder om en basal betalingskonto. Banken vil bede om de oplysninger, den har brug for til at gennemføre sin kundekendskabsprocedure efter hvidvaskloven, herunder identifikation. Når banken har modtaget en fuldstændig ansøgning, skal den hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter enten åbne kontoen eller give et skriftligt afslag.

Finanstilsynet har præciseret, at de 10 arbejdsdage regnes fra det tidspunkt, banken har modtaget en ansøgning med alle nødvendige oplysninger, ikke fra det tidspunkt banken rent faktisk begynder at behandle den. Mangler der oplysninger, bør banken kontakte dig hurtigt for at få dem, i stedet for at lade sagen ligge. Oplever du, at en bank bruger længere tid end 10 arbejdsdage på en fuldstændig ansøgning, kan du gøre Finanstilsynet opmærksom på det. Tilsynet har tidligere grebet ind over for konkrete banker, herunder givet et påbud, når fristen ikke er blevet overholdt.

Et eventuelt afslag skal gives i papirform eller på et andet varigt medium og skal som udgangspunkt indeholde en begrundelse, medmindre begrundelsen kan udelades af hensyn til national sikkerhed, offentlig orden, eller for at beskytte fortroligheden om underretninger efter hvidvaskloven. Afslaget skal desuden oplyse om muligheden for at klage til Det finansielle ankenævn og for at forelægge sagen for Finanstilsynet.

Vil du læse mere om, hvad du generelt bør kigge efter i en lønkonto, kan du se vores guide til lønkonto: hvad skal du kigge efter.

Hvis banken ikke svarer eller siger nej ... så

1. Hvis der er gået mere end 10 arbejdsdage siden en fuldstændig ansøgning, så skriv til banken og henvis til fristen, og gør Finanstilsynet opmærksom på det (afsnittet ovenfor).
2. Hvis du får et afslag uden skriftlig begrundelse, så bed om den. Et afslag skal som udgangspunkt begrundes og oplyse om klageadgang.
3. Hvis begrundelsen er manglende fast adresse, cpr-nummer, MitID eller en RKI-registrering, så sammenhold den med det, Finanstilsynet har skrevet (afsnit 2).
4. Hvis begrundelsen ikke er en af afslagsgrundene i § 11, så klag til bankens klageansvarlige og derefter til Det finansielle ankenævn (afsnit 7).
5. Saml dokumenterne undervejs, fx med Bank-dokumenter.

6. Hvornår kan banken sige nej?

Retten til en basal betalingskonto er stærk, men ikke ubetinget. Efter § 11 skal et pengeinstitut tilbyde kontoen, medmindre åbningen vil føre til en overtrædelse af hvidvaskloven (stk. 1). Derudover kan banken afslå (stk. 3), hvis:

• Du ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
• Du allerede har en betalingskonto i Danmark, der giver dig adgang til de samme tjenesteydelser, medmindre du erklærer, at du har fået besked om, at kontoen vil blive lukket.
• Du har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og banken derfor vil forhindre misbrug af retten til kontoen.
• Du har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.

Hvidvaskforbeholdet i stk. 1 gælder for eksempel, hvis du ikke kan eller vil give de oplysninger, banken skal bruge til sin kundekendskabsprocedure. Sammen med de fire afslagsgrunde i stk. 3 er det de afslagsgrunde, vi har fundet i § 11, og ikke bankens frie skøn. § 11 siger ikke nærmere, hvad der ligger i, at man ikke kan “påvise en reel interesse” i at åbne kontoen, men undtagelsen er tænkt som en snæver mulighed for banken til at afvise rent proforma-ansøgninger, ikke som en generel adgang til at afvise kunder, banken ikke ønsker sig. Er du i tvivl om, hvorfor banken mener, du ikke har en reel interesse i kontoen, bør du bede om en uddybende, konkret begrundelse.

Vi går i dybden med disse afslagsgrunde, hvidvaskreglerne og hvad du konkret kan gøre, hvis du får afslag, i artiklen kan banken nægte dig en konto?

Banken kan også opsige en allerede oprettet basal betalingskonto, men kun ud fra en af de grunde, loven opstiller (§ 13), og som udgangspunkt med mindst to måneders varsel (opsigelse på grund af strafbart brug af kontoen eller forkerte oplysninger kan ske med øjeblikkelig virkning), for eksempel hvis kontoen har været brugt til strafbare formål, ikke har haft nogen transaktioner i over 24 sammenhængende måneder, eller hvis du har fået den ved at give forkerte oplysninger.

7. Klageadgang

Er du uenig i et afslag eller en opsigelse, er første skridt at kontakte bankens klageansvarlige og bede om en skriftlig begrundelse, hvis du ikke allerede har fået en. Fører det ikke til en løsning, kan du klage til Det finansielle ankenævn, som behandler tvister mellem forbrugere og finansielle virksomheder. Du kan også forelægge sagen for Finanstilsynet, som fører tilsyn med, at pengeinstitutterne overholder loven, men Finanstilsynet træffer ikke afgørelse i den enkelte kundes konkrete sag.

Det skal du spørge banken om

• Hvilken dokumentation skal jeg vise for at få en basal betalingskonto, hvis jeg ikke har fast adresse eller MitID?
• Hvad koster kontoen i kvartalsgebyr, og er der gebyr pr. hævning, overførsel eller korttransaktion?
• Kan jeg bruge kontoen til Betalingsservice og onlinebetalinger med det samme?
• Hvor lang tid tager det, før jeg får svar på min ansøgning?
• Hvad sker der, hvis I siger nej, og hvordan får jeg det skriftligt?

Kan jeg have en basal betalingskonto og en almindelig konto samtidig?

Loven lægger op til, at du som udgangspunkt kan afslås en basal betalingskonto, hvis du allerede har en betalingskonto i Danmark, der giver adgang til de samme tjenesteydelser. Har du fået besked om, at din nuværende konto lukkes, kan du dog stadig søge om en basal betalingskonto. Er du i tvivl om din konkrete situation, bør du spørge banken direkte, inden du søger.

Gælder retten også for virksomheder?

Nej, den her beskrevne ret til en basal betalingskonto gælder forbrugere. Der findes en tilsvarende, men ikke identisk, ret til en basal erhvervskonto for visse erhvervsdrivende og foreninger. Læs mere i vores guide til basal erhvervskonto.

Kan banken kræve, at jeg først opretter en almindelig lønkonto, før jeg kan få en basal betalingskonto?

Nej. Retten til en basal betalingskonto er en selvstændig rettighed, og banken kan ikke gøre den betinget af, at du i stedet vælger et andet, dyrere produkt. Banken kan naturligvis oplyse dig om, at den også har almindelige lønkonti, hvis det er relevant for din situation, men den kan ikke afvise en ansøgning om en basal betalingskonto alene fordi den hellere vil sælge dig noget andet.

Kan jeg blive nægtet en basal betalingskonto, fordi jeg tidligere har haft en konto i samme bank, som blev opsagt?

Det afhænger af, hvorfor din tidligere konto blev opsagt. Er opsigelsen sket, fordi du tidligere har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, kan det være en lovlig grund til også at afvise en ny basal betalingskonto i samme bank. Er den tidligere konto derimod bare lukket, fordi du ikke brugte den, eller fordi du selv opsagde den, er det ikke i sig selv en lovlig afslagsgrund efter listen ovenfor.

Læs også: sikkerhed og rettigheder, kan banken nægte dig en konto?, hvad koster det at have bank?, NemKonto og bankskifte.