Er en erhvervskonto lovpligtig? Det siger reglerne

Du har fået dit CVR-nummer, den første kunde har sagt ja, og så kommer spørgsmålet: skal virksomheden have sin egen bankkonto, eller kan du bare blive ved med at bruge din private? Svaret afhænger af virksomhedsformen, og det er værd at skille tre ting ad: hvad loven kræver, hvad myndighederne anbefaler, og hvad banken stiller som betingelse. Her gennemgår vi, hvad Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Virk og lovteksten selv skriver, og vi siger ligeud, hvor vi ikke har kunnet finde et krav.

Lov, anbefaling eller bankens betingelse?

Spørgsmålet “er en erhvervskonto lovpligtig?” lyder som ét spørgsmål, men det rummer tre:

1. Kræver en lov eller bekendtgørelse, at virksomheden har en bankkonto af en bestemt type?
2. Anbefaler myndighederne det, uden at det er et krav?
3. Stiller banken det som betingelse for at have dig som kunde?

Det er let at blande dem sammen, og det sker ofte. Når en bank siger “I skal have en erhvervskonto”, lyder det som en lov. Det behøver det ikke at være. Omvendt kan noget, der ikke er et lovkrav, alligevel være praktisk nødvendigt. Resten af artiklen holder de tre lag adskilt.

En afgrænsning først. Artiklen handler om, hvad vi har kunnet læse i kilder fra Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Virk, NemKonto, Finanstilsynet og selve lovteksten. Det er generel information og ikke juridisk rådgivning. Hvor vi ikke har set et krav i en kilde, skriver vi det.

Hvad bogføringsloven siger og ikke siger

Bogføringsloven er det sted, de fleste leder først, fordi den handler om virksomheders penge. Vi har læst lovens oprindelige tekst fra Lovtidende (lov nr. 700 af 24. maj 2022). Senere ændringer har vi ikke gennemgået, så tjek altid den gældende udgave på retsinformation.dk.

Det, der står, er til gengæld ret tydeligt:

• Hvem loven gælder for. Ifølge § 1 finder loven anvendelse på “erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold”. Det omfatter altså både enkeltmandsvirksomheder og selskaber.
• Transaktioner skal registreres. Virksomheder skal ifølge § 7 “registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt”, efter at forholdet foreligger.
• Bilag skal dokumentere. Registreringerne skal ifølge § 9 kunne dokumenteres ved bilag. Bilag skal blandt andet tydeligt angive transaktionsdato og beløb.
• Afstemning. Efter § 11 skal virksomheder foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter og års- og delårsrapporter.
• Opbevaring. Regnskabsmateriale skal opbevares “på betryggende vis” i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (§ 12).
• Digitalt system. Virksomheder, der skal aflægge årsrapport, eller hvor nettoomsætningen i 2 på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr., skal registrere transaktioner og opbevare bilag i et digitalt bogføringssystem (§ 16, stk. 1). Hvornår pligten træder i kraft, fastsættes i særskilte bekendtgørelser. Ifølge bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025 gælder den for virksomheder uden årsrapportpligt og med nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår fra første regnskabsår efter bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 2026.

Det, der ikke står, er lige så interessant: lovteksten indeholder ikke ordet bankkonto, og vi har ikke fundet en bestemmelse, der kræver en særskilt erhvervskonto. Det betyder ikke, at kontoen er ligegyldig for bogføringen. Hver indbetaling og udbetaling på en konto er en transaktion, der skal registreres og have et bilag, uanset om kontoen hedder privat eller erhverv. Men det er bogføringen, der er kravet, ikke kontotypen.

Skattestyrelsens egen vejledning peger i samme retning. Den engelsksprogede side om bogføring nævner et omsætningskrav på 300.000 kr. i to på hinanden følgende år og at bilag skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Skattestyrelsens iværksætterguide skriver om enkeltmandsvirksomheder, at reglerne gælder ved en omsætning “over 300.000 kr. to år i træk”. Ingen af siderne siger, at virksomheden skal have en bestemt konto.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er ikke en selvstændig juridisk person. Skattestyrelsen beskriver på sin side om virksomhedsformer, at ejeren ved personlig hæftelse “hæfter med alt, hvad man ejer, og alt man måtte komme til at eje i fremtiden”. Virksomhedens og dine private penge tilhører juridisk set den samme person.

Det er vores forklaring på, at vi ikke har fundet et krav om to konti: der er kun ét retssubjekt. Det, vi har fundet i kilderne, er:

• Registrering. Skattestyrelsen skriver: “Log på virk.dk og registrer din virksomhed med dit MitID.” Du får et CVR-nummer ved registreringen.
• Moms. Skattestyrelsen skriver: “Sælger du for mere end 50.000 kr. om året, skal du registreres for moms.”
• NemKonto. I de første trin for nystartede virksomheder skriver Skattestyrelsen: “Din virksomhed skal have en NemKonto registreret til virksomhedens CVR-nummer.” og “Denne NemKonto bør være en erhvervskonto.” Mere om det i afsnit 6.
• Adskillelse. I Skattestyrelsens bogføringsguide fortæller en webshopejer, at hun har “en særskilt bankkonto til min virksomhed”. Det er en erfaring, ikke en regel, og siden fremstiller det ikke som et krav.

Vi har altså ikke fundet en kilde fra myndighederne, der siger, at en enkeltmandsvirksomhed er forpligtet til at have en erhvervskonto. Det betyder ikke, at banken ikke kan kræve det, se afsnit 7.

Vil du have den fulde guide til netop denne virksomhedsform, finder du den i Erhvervskonto til enkeltmandsvirksomhed.

ApS og A/S: kapitalen skal et sted hen

Her er der en regel, der ligner et kontokrav. Erhvervsstyrelsen skriver i sin vejledning om stiftelse, at kontant kapital skal indbetales på en konto, der tilhører selskabet, eller til en advokat. Indbetalingen kan dokumenteres med et bankbilag, et udtog af en advokats klientkonto eller en erklæring fra en advokat eller revisor.

Det er værd at læse sætningen nøje. Den siger, at kontant kapital skal indbetales på en konto, der tilhører selskabet, eller til en advokat. Den siger ikke, at selskabet generelt skal have en erhvervskonto resten af livet. Og den åbner for en vej uden om selskabets egen bank: advokaten.

Nogle tal fra Erhvervsstyrelsen og Virk, så du kan se rammen:

• Selskabskapitalen skal for et anpartsselskab udgøre mindst 20.000 kr., og for et aktieselskab mindst 400.000 kr. (Erhvervsstyrelsen).
• Ifølge Virk skal der ved kontant kapital være dokumenteret “mindst 25 procent af anparts- eller aktiekapitalen og mindst 20.000 kr.” for at registrere selskabet. Erhvervsstyrelsen formulerer det som, at der til enhver tid skal være indbetalt mindst 25 % af selskabskapitalen, dog mindst 20.000 kr.
• Erhvervsstyrelsen skriver, at stiftelsen skal registreres senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, og at registrering først kan ske, når selskabskapitalen er indbetalt.

Det sidste punkt gør kontoen praktisk vigtig: uden en konto at indbetale til (eller en advokat, der kan modtage beløbet), kan selskabet ikke registreres. Den, der stifter et selskab, bør derfor tage kontakt til banken i god tid. Kilderne siger ikke, hvor lang tid en bank bruger på at oprette en konto, og det varierer fra bank til bank.

Efter stiftelsen er selskabet en selvstændig enhed. Skattestyrelsen skriver om hæftelsen, at deltagerne i selskaber med begrænset hæftelse “kun hæfter for selskabets forpligtelser med deres indskud”. Vi har ikke fundet en lovregel, der siger, at et ApS efter stiftelsen skal bruge en bankkonto til driften. Selskabets penge og dine egne tilhører to forskellige juridiske personer, og som afsnit 7 viser, skriver NemKonto, at de fleste finansielle institutter i Danmark kræver, at virksomheder opretter en erhvervskonto.

Om selve kontoen til ApS, se Erhvervskonto til ApS.

Forening

Foreninger har ikke et stærkere kontokrav end virksomheder, men en række regler hænger sammen med CVR-nummer og NemKonto. Erhvervsstyrelsen skriver, at “frivillige foreninger er ikke forpligtet til at have et CVR-nummer”. Hvis foreningen modtager eller vil søge tilskud fra kommunen eller en anden offentlig myndighed, skal den derimod “have CVR-nummer og en Nemkonto”.

To ting følger heraf:

• En frivillig forening, der aldrig søger offentligt tilskud, har ifølge Erhvervsstyrelsens side ikke et generelt krav om CVR-nummer (Erhvervsstyrelsen nævner dog, at en forening også skal have CVR-nummer, fx hvis den har ansatte, og at foreninger med begrænset ansvar altid skal registreres). Den kan godt have en bankkonto af andre grunde, fx til kontingenter, men det er ikke noget, vi har set kræves i kilden.
• En forening, der skal have tilskud, kommer ikke uden om en konto. Og hvis foreningen har CVR-nummer, skriver NemKonto, at den skal have udpeget en NemKonto senest ved sin første betaling fra en dansk offentlig myndighed.

Bogføringsloven gælder ifølge § 1, stk. 2, også for organisationer og sammenslutninger, der er afgiftspligtige eller skattepligtige her i landet, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 1. Om en bestemt forening er omfattet, afhænger derfor af dens skatte- og afgiftsstatus. Det er ikke noget, du kan svare på ud fra foreningens navn.

For bankens side af sagen gælder, at banken skal kende sine kunder, også foreninger. Finanstilsynet skriver, at banken skal identificere foreningens reelle ejere, og at det for foreninger med lav eller mellem risiko typisk er de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, fx formand og kasserer. Se KYC og reelle ejere for de nærmere forklaringer.

NemKonto: kravet, der minder om et kontokrav

Det kunne være dette, der får mange til at tro, at erhvervskontoen er lovpligtig. Hos NemKonto står der: “When your company has received a CVR number/SE number, you have to assign an account as the company’s NemKonto.” En virksomhed med CVR-nummer skal altså udpege en konto som sin NemKonto. Det er den konto, offentlige myndigheder betaler til, for eksempel moms, du har til gode hos Skattestyrelsen.

Men to vigtige nuancer:

• Kravet gælder, at der skal udpeges en konto, ikke at den skal være en bestemt type. I NemKontos FAQ står: “The NemKonto Act does not regulate which account type can be designated as a NemKonto.”
• Banken bestemmer. Samme side skriver: “It is the financial institution that decides whether they will allow a company to use a privately owned bank account for business purposes.” Og: “most financial institutions in Denmark require companies to open a business account.”

Skattestyrelsens formulering, at NemKontoen “bør være en erhvervskonto”, er altså en anbefaling. Kilden nævner ikke, at det er et krav. Det er netop den slags forskel, der gør, at man som virksomhedsejer ikke skal nøjes med at høre “man skal have en erhvervskonto”, men spørge, hvem der kræver det.

Betales et offentligt beløb, før der er udpeget en NemKonto, kan pengene ende på en ventekonto. NemKonto skriver, at en ventekonto er “an account that is currently controlled by the Agency for Digital Government”, og at en betaling kan blive holdt dér, hvis virksomheden ikke havde en NemKonto på overførselstidspunktet. Mere om selve NemKontoen i NemKonto forklaret og ordbogen.

Tre lag: krav, anbefaling og bankens vilkår

Her er oversigten over det, vi har fundet i kilderne:

Det sidste punkt kan alligevel være afgørende. En bank er ikke forpligtet til at have en virksomhed som kunde på en privatkonto. Den kan lægge sit eget regelsæt for, hvilke produkter virksomheder må bruge. Finanstilsynet skriver desuden, at banken skal forstå, hvad kontoen skal bruges til, og for eksempel kan spørge til indkomst, forventede udlandsbetalinger og kontantindsætninger. I sine spørgsmål og svar om pengeinstitutter skriver Finanstilsynet, at banken kan kræve, at du kun bruger din private konto til private formål, og at en bank, der kræver en erhvervskonto, kan have det krav, fordi hvidvaskloven kræver, at banken har et vist kendskab til transaktionerne på kundens konti, hvilket kan være svært, når private og erhvervsmæssige midler blandes på én konto. Finanstilsynet skriver også, at erhvervsvirksomheder over for det offentlige skal anvise en konto i et pengeinstitut, som myndighederne kan udbetale penge til.

Prisen på en erhvervskonto varierer, og kilderne siger ikke noget generelt om, hvad den koster. Se Hvad koster en erhvervskonto? og bankens prisliste.

Hvis banken siger nej

Mødes du af et afslag, er der to ting at holde fast i. For det første kan du som erhvervsdrivende eller forening i nogle tilfælde have ret til en basal erhvervskonto. Finanstilsynets regler om det er gennemgået i Basal erhvervskonto: hvem har ret til den?. For det andet kan et afslag skyldes bankens hvidvaskforpligtelser. Finanstilsynet skriver, at banken, hvis den ikke kan indhente tilstrækkelige oplysninger til at kende kunden, kan være nødt til at afslutte kundeforholdet. Hvad du kan gøre, er beskrevet i Kan banken nægte dig en konto?.

Er du i gang med at vælge bank til virksomheden, kan Sådan vælger du bank til din virksomhed hjælpe dig med kriterierne.

Det skal du spørge banken om

• Kræver I, at min virksomhed har en erhvervskonto for at være kunde, eller må jeg bruge en privat konto til virksomheden? Hvad står der i jeres vilkår om det?
• Kan I oprette den konto, som virksomheden skal bruge som NemKonto, og hvordan sker ændringen?
• Hvilke dokumenter skal I bruge for at oprette kontoen, og hvor lang tid tager det normalt? (Det varierer, så få det oplyst.)
• Kan I udstede den dokumentation for kapitalindbetaling, der skal bruges ved stiftelse af ApS eller A/S?
• Hvad koster kontoen, og hvilke gebyrer kommer til? Bed om prislisten på skrift.
• Hvad sker der med kontoen, hvis virksomheden skifter virksomhedsform?

Er en erhvervskonto lovpligtig for en enkeltmandsvirksomhed?

Vi har ikke fundet en lov- eller myndighedskilde, der kræver det. Skattestyrelsen skriver, at virksomhedens NemKonto “bør være en erhvervskonto”, men det er en anbefaling. Banken kan have sit eget krav.

Skal et ApS have en erhvervskonto?

Kapitalen skal ved stiftelse, hvis den indbetales kontant, indbetales på en konto tilhørende selskabet eller til en advokat. Et generelt krav om en erhvervskonto til den løbende drift har vi ikke fundet i kilderne.

Må jeg bruge min private konto som virksomhedens NemKonto?

NemKonto skriver, at loven ikke regulerer kontotypen, men at det er pengeinstituttet, der afgør, om en privat konto må bruges erhvervsmæssigt. Spørg din bank.

Gælder bogføringskravet også, hvis jeg kun har en lille omsætning?

Bogføringsloven gælder erhvervsdrivende virksomheder af enhver art, jf. § 1, uden en nedre størrelsesgrænse i paragraffen. Kravet om at bruge et digitalt bogføringssystem gælder ifølge § 16 de virksomheder, der skal aflægge årsrapport, eller hvis nettoomsætning i 2 på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr. Loven kan være ændret efter den udgave, vi har læst. Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig, så spørg Skattestyrelsen eller Erhvervsstyrelsen.

Kan en forening have en NemKonto uden CVR-nummer?

Erhvervsstyrelsen skriver, at en frivillig forening ikke er forpligtet til at have CVR-nummer. Foreninger, der skal have offentligt tilskud, skal have både CVR-nummer og NemKonto.