Budgetkonto: sådan fungerer den

Husleje, forsikring, el, varme og abonnementer har det til fælles, at du kender dem på forhånd, men de falder på forskellige tidspunkter. En budgetkonto er en måde at samle dem på, så de ikke rammer lønkontoen som overraskelser. Her er, hvordan den fungerer, hvordan du regner beløbet ud, og hvad du skal passe på, før du går i gang.

Hvad er en budgetkonto?

En budgetkonto er en konto, der kun skal dække dine faste udgifter, fx husleje eller boligydelse, forsikringer, el, varme og abonnementer. I stedet for at betale dem direkte fra lønkontoen overfører du hver måned et fast beløb til budgetkontoen, og det er herfra, de faste betalinger trækkes.

Tanken er enkel: Det, der allerede er øremærket til regninger, ligger et andet sted end det, du bruger på mad, tøj og oplevelser. Så kan du ved et blik på lønkontoen se, hvad der er til rådighed. Det er især nyttigt til udgifter, der ikke falder hver måned, fx kvartalsvise regninger eller årlige forsikringspræmier, hvor det ellers er let at glemme at have pengene klar.

Hvordan banken tilbyder det, varierer. Nogle banker har en selvstændig konto, andre en underkonto eller en opdeling af saldoen, og priser og vilkår afgør banken selv. Spørg derfor altid, hvad netop din bank kalder det, og hvad det koster. Er lønkontoen din hovedkonto, kan du læse mere om den i Lønkonto: hvad skal du kigge efter?.

Nogle husstande har én fælles budgetkonto til de samlede faste udgifter, mens andre lader hver person betale sin andel fra sin egen konto. Ingen af delene er mere rigtig end den anden. Det afgørende er, at I er enige om fordelingen, og at der er penge på kontoen, når regningerne forfalder. Tal også om, hvem der har ansvar for at tjekke saldoen, og hvad I gør, hvis en af jer får ændret sin indtægt, så ordningen ikke bryder sammen første gang, noget uventet sker.

Sådan regner du beløbet ud

Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning beskriver metoden: “Dividér alle dine udgifter i løbet af et år med 12, så ved du hvor mange penge du skal lægge til side hver måned.” Siden nævner også, at nogle regninger kun kommer én gang om året, og anbefaler et skema over årets udgifter, så du får dem alle med.

I det opfundne eksempel bliver den månedlige overførsel 11.100 kr. Tallene viser kun regnemetoden.

Men husk, at et gennemsnit ikke er et betalingsforløb. Forbrugerrådet Tænks budgetguide (en anden side end gældsrådgivningens) skriver, at det er fristende “blot at tage dine samlede, årlige udgifter og dele dem med 12”, men at det “kan hurtigt give problemer – især i starten”. Rådet er at lave et overblik over årets betalinger måned for måned og sørge for, at der står nok på kontoen til de første store regninger. Guiden skriver, at det kan kræve, at du skyder ekstra penge ind til en start, men at det får budgettet til at holde fra begyndelsen.

Eksemplet er konstrueret, men mekanismen er reel for alle, der starter midt i en regningscyklus. En løsning, vi foreslår, er at lægge et startbeløb ind, der dækker de første store regninger, eller at flytte forfaldsdatoer, hvis aftalen tillader det.

Beløbet skal genberegnes, hvis en fast udgift ændrer sig, fx ved huslejestigning eller ny forsikring. Tænks budgetguide (taenk.dk, ikke gældsrådgivningens side) anbefaler at gennemgå budgettet cirka hver tredje måned: “Cirka hver tredje måned skal du gennemgå dit budget for at se, om dine indtægter og udgifter passer med dit budget.” Det er også et godt tidspunkt til at tjekke, om overførslen stadig passer.

Kort eller ej til budgetkontoen

Et vigtigt valg er, om budgetkontoen skal have et betalingskort, eller kun skal bruges til automatiske betalinger og overførsler. Tænks budgetguide skriver, at mange budgetkonti ikke har et tilknyttet betalingskort, og at du i så fald skal vide, hvilke faste udgifter der trækkes fra hvilken konto. Ellers risikerer du at bruge af pengene ved en fejl, eller at der mangler penge på lønkontoen til en betaling, der egentlig skulle have været trukket fra budgetkontoen.

Mange vælger bevidst intet kort for at gøre det sværere at bruge pengene på andet end regninger. Har kontoen et kort, så hold ekstra øje med saldoen, så du ikke bruger penge, der er afsat til en regning senere på måneden.

Hvis du vil flytte en aftale om fx Betalingsservice til budgetkontoen, så spørg din bank, hvordan det gøres, og hvor lang tid det tager. Begrebet er forklaret i bankordbogen. Skifter du bank samtidig, skriver Forbrugerrådet Tænk, at din nye bank kan flytte dine Betalingsservice-betalinger for dig, og at du kan bede banken vente med at flytte dem, til månedens regninger er betalt. Overblik over rækkefølgen finder du i Skift bank på 6 trin.

Fordele og ulemper

Fordelen er overblik. Når pengene til regningerne er lagt til side, kan du se, hvad der er tilbage til dagligt forbrug, og en stor regning kommer sjældnere bag på dig.

Ulemperne er til at overse, hvis du kender dem på forhånd. Det kræver overblik at sætte det rigtige beløb, og en konto uden kort kan være besværlig, hvis du en enkelt måned er nødt til at bruge af pengene. Der kan desuden være et gebyr for en ekstra konto, alt efter bankens prisliste, så spørg, før du opretter den. Forbrug.dk skriver om gebyrer i forbrugeraftaler, at virksomheden “som udgangspunkt kun” kan opkræve et gebyr, hvis det fremgår af lovgivningen eller er aftalt, og at du skal varsles ved prisstigninger. Se også Skjulte bankgebyrer for typiske poster, du kan støde på.

Sætter du beløbet forkert, er konsekvensen forskellig. Er det for lavt, mangler der penge hen ad vejen. Er det for højt, ligger der penge på en konto, som typisk giver lav eller ingen rente, og som i stedet kunne stå på en opsparing. Hvad renten er, afgør banken, så spørg. Brug gerne et enkelt regneark eller et stykke papir til at følge saldoen måned for måned det første år. Efter de første måneder har du et mere realistisk billede af, hvordan udgifterne fordeler sig, og så er det tid til at justere. Hvad kontoen koster i alt, er en del af den bredere regning i Hvad koster det at have bank?.

Budgetkonto vs. rådighedsbeløb

Budgetkontoen dækker de faste udgifter. Det, der er tilbage til mad, tøj, transport og oplevelser, kaldes ofte rådighedsbeløbet. Nogle lader det stå på lønkontoen, andre opretter en tredje konto til det, så det er tydeligt, hvor meget der er til fri disposition.

Tænk skriver i budgetguiden, at det kan være en idé at overveje et særskilt budget for de variable udgifter, da de ofte betales fra en anden konto end de faste. Vil du fordele hele indkomsten, ikke kun de faste udgifter, kan Budget med 50/30/20-modellen supplere budgetkontoen. Og har du styr på, hvad lønkontoen skal bruges til, er Lønkonto: hvad skal du kigge efter? næste læsning.

Tre konti giver et tydeligere billede end én, men kræver også mere administration. Vurder selv, om det er besværet værd.

Sådan kommer du i gang

1. Lav en liste over alle dine faste udgifter for et helt år, også dem, der kun forfalder en eller to gange.
2. Læg beløbene sammen, og del med 12 for at finde et udgangspunkt.
3. Skriv forfaldsmåneder på, og tjek måned for måned, om kontoen kan dække de første store regninger. Læg om nødvendigt et startbeløb ind.
4. Opret en budgetkonto hos din bank, enten som selvstændig konto eller underkonto, og spørg, hvad den koster.
5. Sæt en fast, automatisk overførsel op fra lønkontoen, gerne samme dag som lønnen kommer ind.
6. Flyt betalingsaftalerne, så de trækkes fra budgetkontoen.
7. Følg op cirka hver tredje måned, og juster beløbet, hvis udgifterne ændrer sig.

De første måneder bør du holde ekstra øje med saldoen, til du er sikker på, at beløbet rammer rigtigt. Indtil du har set en hel årscyklus, inklusive de regninger, der kun kommer én gang om året, kan en mindre buffer give ro.

Det skal du spørge banken om

Overvejer du en budgetkonto, så få svar på:

• Koster en ekstra konto til budgetformål noget?
• Kan den oprettes som underkonto, eller skal den være helt separat?
• Kan jeg selv vælge, om der skal være betalingskort?
• Hvordan flytter jeg mine faste betalingsaftaler til kontoen?
• Får jeg besked, hvis der ikke er penge nok til en betaling, der forfalder?

Er en budgetkonto det samme som en opsparingskonto?

Nej. En budgetkonto er til penge, der allerede er øremærket til tilbagevendende regninger, og som løbende bruges. En opsparingskonto er til penge, du ikke skal bruge foreløbig. Hvad du skal kigge efter ved en opsparing, kan du læse i Sådan vælger du opsparingskonto, og opsparingshubben samler resten.

Skal jeg genberegne beløbet, hvis jeg får lønstigning?

En højere løn ændrer ikke i sig selv, hvad dine faste udgifter koster, så beløbet til budgetkontoen behøver ikke ændres af den grund. Det er dog et naturligt tidspunkt at gennemgå hele budgettet og se, hvor meget du derudover vil spare op.

Hvad gør jeg, hvis der er penge til overs?

Har du regnet lidt i overkanten, kan overskuddet flyttes til en opsparing, i stedet for at det hober sig op på budgetkontoen. Overvej også at sætte den månedlige overførsel lidt ned. Husk dog, at der kan være år, hvor en uventet stigning i en fast udgift æder overskuddet op, så behold en buffer.

Skal jeg bruge en budgetkonto, hvis jeg har få faste udgifter?

Ikke nødvendigvis. Har du kun nogle få regninger, der falder månedligt, og dækker lønkontoen dem uden problemer, er gevinsten ved en ekstra konto lille. Den bliver størst, når du har mange forskellige regninger med forskellig rytme, eller når du har svært ved at holde styr på, hvad der allerede er lovet væk. Overvej også, om gebyret for en ekstra konto æder fordelen op.

Læs også: privat, lønkonto: hvad skal du kigge efter?, budget med 50/30/20-modellen, opsparing, hvad koster det at have bank? og sådan sammenligner du to banktilbud.