Betalingsinstitut

En juridisk person med tilladelse til at udbyde betalingstjenester efter lov om betalinger.

Senest opdateret 13. oktober 2026

Lov om betalinger definerer et betalingsinstitut som en juridisk person, der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. § 9. Finanstilsynet skriver, at en betalingstjeneste overordnet er en aktivitet, som skal være en af de tjenesteydelser, der er omfattet af bilag 1 til loven.

Tilladelsen er en anden end tilladelsen til pengeinstitutvirksomhed (banklicens), som Finanstilsynet beskriver som tilladelsen til at modtage indlån fra offentligheden. Se banklicens.

Et vigtigt kendetegn er sikring af brugermidler. Efter § 35 i lov om betalinger skal betalingsinstitutter, der udbyder betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-6, sikre midler modtaget fra brugerne, fx på en sikringskonto, i et sikkerhedsdepot eller via en garanti. Se safeguarding. Finanstilsynet har påpeget, at beskyttelsen kan være sårbar, hvis en sikringskonto føres forkert i praksis.

Det bør du tjekke:

  • Hvilken tilladelse udbyderen har, og spørg udbyderen eller Finanstilsynet, hvis det ikke fremgår.
  • Hvordan dine penge sikres, og hvad udbyderen oplyser om dækning. Garantiformuens side nævner ikke betalingsinstitutter blandt de omfattede institutter, så spørg udbyderen.
  • For erhverv: hvilken rolle udbyderen har i betalingskæden, og hvad der gælder ved udbetalinger til jer.

Vilkårene varierer mellem udbydere.

Eksempel

Eksempel: En betalingsløsning, der formidler betalinger mellem køber og sælger, kan drives af et betalingsinstitut.

Se også

Relaterede guides

Kilder

Kontrolleret mod kilderne 12. oktober 2026.