Banksvindel i Danmark: metoder, hæftelse og det skal du gøre

Telefonen ringer. På skærmen står bankens navn eller et nummer, du kender. Stemmen i den anden ende siger, at der er set mistænkelige betalinger på din konto, og at du skal godkende noget i MitID-appen for at stoppe dem. Det lyder som hjælp. Sikkerdigital.dk advarer netop om opkald, hvor svindlere udgiver sig for at være fra politi, bank eller en offentlig myndighed, og det er derfor, tryghed i stemmen kan være farligere end frygt. Her gennemgår vi metoderne, de første skridt, hvad betalingsloven siger om hæftelse, og hvem du kan kontakte. Alt bygger på myndighedernes egne vejledninger og lovteksten.

Sådan arbejder svindlerne

Borger.dk bruger ordene phishing, smishing og vishing om falske e-mails, beskeder og opkald. Fælles for dem er, at afsenderen forsøger at få dig til at udlevere dine personlige oplysninger, for eksempel betalingskortoplysninger eller MitID-oplysninger.

Sikkerdigital.dk skriver i sin kampagne om digital svindel, at “Svindel føles sjældent som svindel, når det sker.” Pointen er, at du ikke kan regne med at mærke faren. Presset og troværdigheden er en del af metoden.

Borger.dk nævner de tegn, der ofte går igen:

• Afsenderen kræver personlige oplysninger.
• Der er mistænkelige eller direkte links, stavefejl eller en mærkelig afsenderadresse.
• Du presses til at handle med det samme.
• Telefonnummeret er udenlandsk eller skjult, eller du får beskeder fra virksomheder, du ikke har noget forhold til.

Borger.dk anbefaler også noget næsten banalt: “Husk at trække vejret en ekstra gang.” Gør pausen til en vane, før du klikker, svarer eller godkender.

Falske bankopkald og spoofing

Svindlere kan forfalske det nummer, de ringer eller skriver fra. Det kaldes spoofing. Borger.dk beskriver, at nummeret kan se ud som en banks eller politiets, så en besked kan se ud, som om den hører hjemme i en ægte samtale, selv om den er falsk. Konsekvensen er enkel: nummeret på skærmen er ikke et bevis på noget.

Sikkerdigital.dk beskriver, at svindlerne kan ringe op og udgive sig for at være fra politi, bank eller en offentlig myndighed. Forbrugerrådet Tænk skriver, at politiet, banker og offentlige myndigheder aldrig vil kontakte dig og bede dig om at overføre penge.

Opkaldet fra "banken" eller "politiet"

Det, der går igen i kilderne, er et nummer, der kan se troværdigt ud, krav om personlige oplysninger og tidspres. Tænk beskriver desuden en høflig og veltalende “bankmedarbejder”, der tilbyder at hjælpe dig med at stoppe en overførsel. Hvis du er i tvivl, er rådet fra både Borger.dk og Sikkerdigital.dk det samme: afbryd opkaldet, og ring selv op til hovednummeret. Sikkerdigital.dk anbefaler, at du “afbryder opkaldet og ringer op til hovednummeret for at dobbelttjekke afsenderen”. Vores råd er at finde nummeret selv, for eksempel på bankens officielle hjemmeside, og ikke i en besked, du har fået tilsendt. Borger.dk anbefaler at kontakte virksomheden eller myndigheden direkte på dens hovednummer.

Linket til "din skat" og andre kroge

Sikkerdigital.dk advarer om, at svindlere også sender links, for eksempel et link, der angiveligt fører til din skatteopgørelse. I stedet for at klikke anbefaler kampagnen, at du åbner en ny side og selv taster adressen, for eksempel www.skat.dk, for at logge ind. Er du usikker, kan du spørge en ven eller et familiemedlem. Hvis du vil vide, hvordan NemKonto fungerer, kan du læse NemKonto forklaret eller slå NemKonto op i ordbogen.

Phishing, smishing og MitID-svindel

Borger.dk skriver, at ingen banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede om dine betalingskortoplysninger, CPR-nummer, MitID eller andre logininformationer via e-mail, beskeder eller telefon. Kommer en henvendelse, der gør det, er det i sig selv et advarselstegn.

Det mest alvorlige problem opstår, når du selv godkender noget i MitID-appen. Forbrugerrådet Tænk skriver, at hvis du godkender en phishing-overførsel med MitID, kan du komme til at dække op til 8.000 kr. selv, fordi banken kan vurdere det som groft uforsvarlig adfærd. Tænk nævner også, at det at godkende et forkert beløb i MitID kan blive vurderet som groft uforsvarligt. Det er Tænks beskrivelse af, hvordan reglerne bruges. Lovens ordlyd gennemgår vi i afsnittet om hæftelse nedenfor.

Sådan læser du en MitID-godkendelse

Før du trykker godkend, kan du spørge dig selv (det er vores egen huskeliste, ikke en officiel liste):

1. Har jeg selv startet noget lige nu, for eksempel et køb eller et login?
2. Passer beløbet i appen med det, jeg forventer?
3. Er modtageren den, jeg tror, den er?
4. Er det en betaling, når jeg blev fortalt, at det var en “sikkerhedskontrol”?

Hvis ét svar er nej, så godkend ikke. Luk appen, og kontakt banken på et nummer, du selv har fundet. Tænk peger på, at netop godkendelsen kan få betydning for, hvem der bærer tabet.

Flere metoder: relationer, handler og identitet

Banksvindel er ikke altid et opkald fra “banken”. Politi.dk lister en bred vifte af svindelformer, du kan anmelde, blandt andet telefon- og sms-svindel, misbrug af kortoplysninger, investerings- og datingsvindel, digital afpresning, svindel ved køb og salg på nettet, ransomware og hacking. Her er nogle af de former, som myndighederne selv beskriver, og som kan ramme din økonomi.

• Investeringssvindel. Politi.dk beskriver, at du kan være blevet lokket til at foretage en investering eller et lån, som viste sig at være falsk.
• Datingsvindel og “bekendt i knibe”. Sikkerdigital.dk skriver, at svindleren forsøger at narre penge ud af dig ved at indgå i en romantisk relation. Ved “bekendt i knibe” udgiver svindleren sig for at være en nærtstående person, der hurtigt har brug for penge.
• Falske webshops og falske profiler. Sikkerdigital.dk skriver, at “Fupbutikker på nettet ligner til forveksling de ægte”. Falske profiler bruges ifølge samme sted til at få dig til at overføre penge eller afgive personlige oplysninger.
• Identitetstyveri. Sikkerdigital.dk skriver, at dine oplysninger kan blive misbrugt, blandt andet til at optage lån og tømme din bankkonto.

Politi.dk understreger i øvrigt, at du kan anmelde, hvis dit MitID eller andre personlige oplysninger er blevet brugt til for eksempel at optage forbrugslån eller oprette abonnementer. Det er en påmindelse om, at skaden ikke altid er et beløb, der forsvinder fra din konto i dag. Det kan også være en gæld, der dukker op senere.

Kreditadvarsel, hvis dine oplysninger er stjålet

Sikkerdigital.dk nævner, at du kan oprette en kreditadvarsel i CPR-registret, hvis du mistænker, at din identitet misbruges. Borger.dk forklarer, at en kreditadvarsel er en markering i CPR om, at du ønsker at advare mod, at der ydes lån og kredit i dit navn. Du kan selv sætte eller fjerne den på borger.dk, og den kræver, at du er mindst 15 år. Borger.dk skriver, at det er frivilligt for virksomhederne, om de vil have besked om markeringen, og at den kan gøre det sværere for dig selv at få lån eller kredit, mens den er sat. Du kan fjerne den, før du søger, og sætte den på igen bagefter. Se også ordbogens forklaring af kredit.

De første timer: trin for trin

Tid er den vigtigste faktor. Betalingsloven kræver, at du snarest muligt underretter udbyderen, når du bliver opmærksom på tab eller uberettiget brug af et betalingsinstrument (§ 93, nr. 3). Hastværk er altså ikke kun et råd, men en del af reglerne. Rækkefølgen herunder er vores egen og bygger på vejledningerne fra Virk, Tænk og politiet samt på lovteksten:

1. Stop skaden. Virk anbefaler at få spærret betalingskort eller MitID og at kontakte banken for at stoppe en overførsel. Tænk anbefaler at kontakte banken straks, hvis du opdager mistænkelige transaktioner.
2. Giv banken besked, og bed om at få det skriftligt. Noter tidspunktet, hvem du talte med, og hvad der blev sagt. Betalingsloven kræver (§ 94), at udbyderen sikrer, at du til enhver tid kan foretage en sådan underretning, at du i 18 måneder kan dokumentere, hvornår du har gjort det, og at underretningen kan ske uden beregning. Spørg konkret efter en kvittering eller et referencenummer.
3. Gem dokumentationen. Politi.dk beder dig uploade dokumentation og nævner bankudtog, betalingskvittering og korrespondance med gerningspersonen som eksempler. Tag skærmbilleder af beskeder, før du sletter noget. Notér også telefonnummeret, der ringede, selv om det kan være forfalsket.
4. Anmeld til politiet. Du kan anmelde via politi.dk med MitID, ringe til 114 eller møde op på en politistation. Efter anmeldelsen får du en kvittering i Digital Post med et journalnummer, som du skal oplyse, hvis du senere kontakter politiet om sagen. Virksomheder og foreninger kan anmelde med personligt MitID eller MitID Erhverv.
5. Gør indsigelse over for banken, og få afgørelsen skriftligt. Hvordan en indsigelse gribes an i praksis, står i Indsigelse og chargeback.
6. Overvej en kreditadvarsel, hvis dine personoplysninger eller CPR-nummer er sluppet ud (se ovenfor).
7. Ring til Cyberhotlinen på 33 37 00 37, hvis du er i tvivl om en henvendelse eller har brug for rådgivning. Borger.dk oplyser åbningstiderne til hverdage kl. 8-20 og weekender og helligdage kl. 10-16, og at man kan ringe når som helst i akutte sager som identitetstyveri.

Hvad loven siger om hæftelse

Reglerne står i lov om betalinger, kapitlet om hæftelses- og ansvarsregler. Vi har læst lovbekendtgørelse nr. 463 af 26. april 2026 og gengiver hovedlinjerne. Teksten er juridisk, så brug den som overblik og ikke som en dom over din egen sag.

Indsigelse og bevisbyrde

Efter § 97 skal indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner være udbyderen i hænde snarest muligt, efter at du har konstateret transaktionen, og senest 13 måneder efter debiteringen. Efter § 98 har udbyderen bevisbyrden for, at transaktionen er korrekt registreret og bogført, hvis du nægter at have godkendt den. Ved brug af et betalingsinstrument skal udbyderen også bevise, at den personlige sikkerhedsforanstaltning blev brugt. Loven tilføjer (stk. 2), at registrering af brug af betalingsinstrumentet ikke i sig selv er bevis for, at du har godkendt transaktionen, at du har handlet svigagtigt, eller at du har undladt at opfylde dine forpligtelser.

Efter § 99 skal udbyderen ved en uautoriseret transaktion straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbagebetale beløbet, medmindre udbyderen har rimelige grunde til at have mistanke om svig og underretter Finanstilsynet om disse grunde. Paragraffen siger samtidig, at udbyderen hæfter for tabet “medmindre andet følger af § 100”. Hvor stor en del af tabet du selv kan komme til at bære, afgøres altså af § 100.

De tre niveauer af egen hæftelse

§ 100 bestemmer, hvor meget du selv kan komme til at betale:

• Op til 375 kr. (stk. 3). Hovedreglen, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet brugt af en uvedkommende.
• Op til 8.000 kr. (stk. 4). Hvis udbyderen godtgør, at sikkerhedsforanstaltningen er brugt, og enten at du ikke underrettede udbyderen snarest muligt, efter at du fik kendskab til tabet eller til, at koden var kommet til en uberettigets kendskab, at du med forsæt har givet sikkerhedsforanstaltningen videre, eller at du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget.
• Uden beløbsbegrænsning (stk. 2 og 5). Hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser efter § 93, eller hvis udbyderen godtgør, at du med forsæt har oplyst sikkerhedsforanstaltningen til den, der misbrugte den, under omstændigheder hvor du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Stk. 1 tilføjer, at du kun hæfter efter stk. 3-5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført. Læg mærke til sætningerne “hvis udbyderen godtgør” og “hvis udbyderen kan godtgøre”: Det er banken, der skal løfte bevisbyrden for, at de skærpede niveauer gælder.

Når banken hæfter

Uanset stk. 3-5 hæfter udbyderen ifølge § 100, stk. 6-9 blandt andet i disse situationer:

• Misbrug, der sker, efter at udbyderen har fået besked om, at kortet er bortkommet, at en uberettiget kender koden, eller at du af andre grunde vil have instrumentet spærret.
• Når misbruget skyldes udbyderens ansatte, agenter, filialer eller outsourcede enheder, eller når udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger.
• Hvis udbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, medmindre du har handlet svigagtigt.
• Hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse ikke kunne opdages af dig før misbruget.
• Hvis betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse.

Tre eksempler med opfundne tal

Tænk mener ikke, at det bør være groft uforsvarligt at blive snydt af phishing, og vil have grænsen sat til 375 kr. Det er en forbrugerorganisations holdning, og ikke gældende ret. Det er lovens ordlyd og de enkelte afgørelser, der gælder.

Kort, MobilePay og overførsler

Betalingsmåden har stor betydning for, hvor godt du er stillet bagefter. Tænk skriver, at retten til at få pengene tilbage ved køb gælder kort- og MobilePay-betalinger, mens betaling med kontooverførsel ikke giver en tilsvarende ret. Reglerne om indsigelse og hæftelse i §§ 97-100 handler om uautoriserede transaktioner. Om en bestemt betaling regnes som godkendt af dig eller som uautoriseret, når du er blevet narret til at godkende den, er en konkret vurdering, som vi ikke kan foretage for dig. Spørg banken, hvordan den vurderer din sag og hvilket lovgrundlag den bygger på, og få svaret skriftligt. Se mere om, hvordan du gør indsigelse og hvad chargeback er, i Indsigelse og chargeback og i ordbogens forklaring af chargeback. Og hvis du overvejer, hvilken bank du vil bruge, kan du se Hvilken bank skal jeg vælge?.

Betalingsloven har i øvrigt en regel (§ 101) om tilbagebetaling af beløb ved betalinger, der er iværksat af eller via betalingsmodtageren, når du ikke har godkendt det præcise beløb, og beløbet oversteg, hvad du med rimelighed kunne forvente. Den regel er ikke en svindelregel, men den viser, at loven skelner mellem forskellige typer betalinger.

Hvem du kontakter

Klage til Det Finansielle Ankenævn

Er du ikke tilfreds med bankens svar, kan du klage til Det Finansielle Ankenævn. Nævnets vedtægter fortæller, at nævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold, at du i almindelighed først skal have klaget til selve virksomheden, og at nævnet kan gå videre, hvis virksomheden har afvist kravet, eller hvis der ikke er opnået forlig inden fem uger efter, at virksomheden fik klagen. Nævnet skal afgøre en klage inden for 90 dage, efter at alle sagens oplysninger foreligger, og gebyret var 300 kr. inklusive moms i den udgave af vedtægterne, vi læste 12. oktober 2026. Gebyret kan ændre sig, så se nævnets side for det aktuelle beløb. Ifølge vedtægterne tilbagebetales gebyret, hvis du får helt eller delvist medhold. Afvises din sag, kan kravet blive forældet, hvis det ikke indbringes for domstolene senest et år efter afvisningen. Læs mere i Indsigelse og chargeback.

Er du pensionist, kan du se, hvad du ellers bør tænke over i forhold til banken, i Bank til pensionister. Om dine rettigheder som kunde over for banken kan du læse i Kan banken nægte dig en konto?.

Erhverv: falske direktører og leverandører

Virksomheder rammes af andre varianter. National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Sikkerdigital.dk beskriver CEO-fraud og BEC-fraud (Business Email Compromise): En medarbejder kontaktes af en kriminel, der udgiver sig for at være direktør eller leverandør og beder om en pengeoverførsel, ofte til udlandet, køb af gavekort eller betaling af en falsk faktura. Hackere kan også skaffe sig adgang til en leverandørs mailsystem og sende fakturaer, der ligner de sædvanlige. Henvendelserne bærer som regel præg af hast og tidspres, og det fremgår ofte af den falske mail, at der ikke er mulighed for at kontakte direktøren eller leverandøren telefonisk.

NSK opfordrer virksomheder til at tale om risikoen og aftale faste procedurer for pengeoverførsler, som ikke må brydes, og til at få ændrede bankoplysninger bekræftet pr. telefon. Brevet anbefaler også, at den økonomiansvarlige har de gode råd ved hånden, fordi det ofte er dem, kriminelle kontakter. Virk oplyser, at Virk aldrig sender sms’er eller mails ud til virksomheder, så en sådan besked kan du ignorere. Spærr kort og MitID og kontakt banken, hvis du har indtastet oplysninger på en falsk side.

Gælder de samme hæftelsesregler for erhverv?

Ikke nødvendigvis. Betalingsloven § 6, stk. 3 giver en udbyder mulighed for at aftale med en bruger, der ikke er forbruger, at en række bestemmelser ikke skal gælde. På listen står blandt andet §§ 97 og 98 (indsigelse og bevisbyrde) og §§ 100-102 (hæftelse og tilbagebetaling). Den automatiske tilbagebetaling dagen efter i § 99 står ikke på listen. Det betyder, at din virksomheds erhvervsvilkår kan være anderledes end forbrugerreglerne. Læs vilkårene, og spørg banken. Det Finansielle Ankenævns vedtægter oplyser desuden, at klager fra virksomheder generelt falder uden for nævnets kompetence, selv om nævnet i visse tilfælde kan behandle erhvervsklager, der ikke adskiller sig væsentligt fra forbrugerklager.

Se også ordbogen om erhvervskonto, artiklerne Sådan vælger du bank til din virksomhed og Hvad koster en erhvervskonto? samt hubben for erhverv.

Tjekliste og spørgsmål til banken

Forebyg, før det sker

• Gem bankens hovednummer og spærretelefon i din telefon under et navn, du selv har valgt.
• Tal med familien om, at politiet, banker og myndigheder ifølge Tænk aldrig vil bede dig overføre penge.
• Læs teksten i MitID-appen hver gang, og godkend kun det, du selv har startet.
• Spørg banken, hvordan du kan bekræfte, at en henvendelse kommer fra den, og skriv svaret ned.

Det skal du spørge banken om

• Hvordan spærrer jeg kort og netbank døgnet rundt, og hvilket telefonnummer skal jeg bruge?
• Hvordan melder jeg en uautoriseret betaling, og hvad skal jeg skriftligt sende til jer?
• Kan jeg få en kvittering eller et referencenummer på min underretning?
• Hvilke hæftelsesregler gælder for mit kundeforhold, og er der lavet aftaler, der afviger fra betalingsloven (især for erhvervskunder)?
• Hvordan kan jeg bekræfte, at et opkald eller en besked kommer fra jer?
• Hvem klager jeg til, hvis jeg er uenig i jeres afgørelse?

Ved bankskifte kan det også være værd at sammenligne, hvordan bankerne håndterer spærring og svindelsager. Se skift-bank-checklisten, hubben om bank, sikkerhed og rettigheder, bankskifte, privat og sammenlign. Bankomkostninger kan du regne på i bankomkostninger-værktøjet, og Skjulte bankgebyrer viser, hvad du ellers bør se efter.

Kan banken ringe og bede mig flytte penge?

Tænk skriver, at politiet, banker og offentlige myndigheder aldrig vil bede dig om at overføre penge. Læg på, og ring selv til hovednummeret.

Jeg har godkendt betalingen med MitID. Får jeg intet tilbage?

Det kan ikke afgøres generelt. Tænk skriver, at du kan komme til at dække op til 8.000 kr. selv. Loven tillader en hæftelse på op til 8.000 kr., når betingelserne i § 100, stk. 4 er opfyldt, og udbyderen skal godtgøre dem. Udfaldet afhænger af en konkret vurdering. Kontakt banken straks, gør indsigelse, og klag til Det Finansielle Ankenævn, hvis du er uenig i svaret.

Hvor lang tid har jeg til at gøre indsigelse?

Loven siger snarest muligt efter opdagelsen og senest 13 måneder efter debiteringen. Vent ikke.

Er det spoofing, hvis nummeret er bankens eget?

Det kan være det. Borger.dk beskriver, at svindlere kan få et nummer til at se ud, som om det tilhører en bank eller politiet. Nummeret på skærmen er derfor ikke nok. Læg på, og ring selv op.

Hvad hvis jeg har givet oplysninger til en svindler?

Kontakt banken med det samme, bed om spærring, og anmeld til politiet. Virk anbefaler at få spærret kort eller MitID og at kontakte banken for at stoppe overførslen. Ring til Cyberhotlinen på 33 37 00 37, hvis du er i tvivl om næste skridt.

Gælder de samme regler for min virksomhed?

Ikke nødvendigvis. En udbyder kan aftale med en erhvervskunde, at visse regler ikke skal gælde (§ 6, stk. 3). Læs vilkårene, og spørg banken, hvilke regler der gælder for jer.